Har du en kronisk sygdom, eller får du fast medicin, skal du komme til en årsstatus / årskontrol i din fødselsmåned.
En årsstatus består normalt af to konsultationer tæt efter hinanden.
Den første konsultation er hos sygeplejersken, hvor der bl.a. tages relevante prøver og ajourføres medicinliste.
Den næste konsultation er hos lægen. Her får du svar på prøver og sammen lægger vi en plan for videre behandling og kontrol. Vi laver recepter til det næste år, så du ikke skal ringe for at få en ny recept. Vi sparer både din og vores tid – og med en højere kvalitet i behandlingen.
Hvad er kroniske sygdomme: Sundhedsstyrelsens har foreslået denne (ikke udtømmende) liste:
- diabetes
- hjertesygdom, blodprop i hjernen eller dårligt kredsløb til benene
- KOL eller astma
- knogleskørhed
- stofskiftesygdom
- psykisk sygdom
- demens
- kræft
- muskel- og skeletsygdom